Ny markør til afsløring af køer med risiko for mastitis

 

Marts 2010

 

Spændende nye resultater er kommet ud af et ældre datasæt fra Ammitsbøl Skovgaard, som er forløberen for KFC. Forskere ved DJF har fundet, at koncentrationen af frie fedtsyrer i blodet (NEFA) muligvis er den markør i blodet, som er bedst til tidligt at afsløre, om en ko har højere risiko for at udvikle mastitis.

 

 

Et storskala forsøg på Ammitsbøl Skovgaard – forløberen for KFC - undersøgte 634 laktationer fra 317 køer med henblik på at finde markører til tidlig afsløring af køer med risiko for at udvikle mastitis. Køer, der udviklede klinisk mastitis i tidlig laktation, havde højere koncentrationer frie fedtsyrer i blodet (NEFA) én til to uger før, at der var kliniske tegn på mastitis sammenlignet med raske køer eller køer, der udviklede subklinisk mastitis (figur).

 

 

I forsøget indgik der tre racer, herunder 104 RDM køer; 130 SDM køer og 83 Jersey køer – varierende fra 1. til 4. laktation. Køer var defineret til at have udviklet klinisk mastitis, hvis celletallet (SCC) i den daglige mælkeprøve var større end 800.000 celler/ml i tre dage eller mere, og koen havde fået dyrlægebehandling mod mastitis. Køer med sub-klinisk mastitis havde celletal større end 800.000 celler/ml i tre dage eller mere, men var ikke dyrlægebehandlet. Raske køer var defineret som køer med mindre end 100.000 celler/mL i gennem de første 90 dage efter kælvning, og de måtte ikke havde været i behandling for mastitis.

Blodprøver analyseret

Der blev analyseret blodprøver udtaget ugentligt før, under og efter mastitistilfælde. Prøverne blev analyseret for metabolitter (NEFA, ketoner og glucose), hormoner (væksthormon og insulin), enzymer og mineraler (calcium) med henblik på at følge forandringer i blodparametrene før et mastitis-tilfælde. Formålet var at undersøge, om disse kunne bruges som tidlige indikatorer, som hjælp for landmanden til at finde køer, som er i risiko for at udvikle mastitis.

Andre metabolitter, hormoner, enzymer og mineraler i blodet såvel som foderoptagelse, mælkeproduktion og indholdsstoffer i mælk (fedt, protein og laktose) var ikke relateret til udviklingen af mastitis. Der var ingen sammenhæng mellem nogle af de målte blodparametre og udviklingen af sub-klinisk mastitis.

 

NEFA er det bedste bud på en egnet markør

Selvom årsagssammenhængene mellem stofskiftet og risikoen for mastitis stadig er ukendte, så ser NEFA ud til at være den mest brugbare indikator for, om koen er i risiko for at udvikle klinisk mastitis i tidlig laktation. Forståelsen af årsagssammenhængene i udviklingen af mastitis i tidlig laktation vil forbedre mulighederne for at forebygge mastitis samt øge velfærden. Dette kan gøre køerne i stand til bedre at nå deres maksimale genetiske ydelsespotentiale og dermed øge mælkeproducentens indtægt.

 

Denne artikel har også været bragt i Ny Kvægforskning nr. 1, 2010

 

 

 

Flere oplysninger:

 

Kasey M. Moyes

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU

E-mail: Kasey.Moyes@agrsci.dk